Audi Amager

Nico Hülkenberg skal køre for Audi!

Audi meldte tidligere på året ud, at man overtog Sauber Group for at fremskynde forberedelserne til mærkets indtræden i Formel 1, og næste milepæl i Audis Formel 1 projekt er, at den første kører nu er bekræftet. Nico Hülkenberg har underskrevet en flerårig kontrakt med Sauber og starter for Audi fabriksteamet i 2026. Han skal køre for Sauber allerede i 2025 og indgå i transformationen til fabriksteamet, som det schweiziske firma netop har annonceret.

Med sin erfaring fra mere end 200 Formel 1-løb vil tyskeren yde et vigtigt bidrag til udviklingsfasen af Audis fremtidige team: "At have fået Nico med ombord er den næste milepæl for Audis Formel 1-projekt. Med sin hurtighed, sin erfaring og sit dedikerede teamwork vil han yde et vigtigt bidrag til Audis indtræden i 2026 allerede næste år," udtaler Andreas Seidl, administrerende direktør for det fremtidige Audi Formel 1-fabriksteam. "Lige fra starten var der stor gensidig interesse for at tackle et projekt af denne unikke karakter sammen. Nico er en stærk personlighed, og hans beslutsomhed og ønske på et professionelt og personligt plan vil hjælpe os med at gøre fremskridt både i udviklingen af bilen og i opbygningen af teamet."

Nico Hülkenberg siger: "Udsigten til at konkurrere for Audi er noget helt specielt. Når en tysk producent går ind i Formel 1 med en sådan beslutsomhed, er det en unik mulighed. At repræsentere fabriksteamet for et sådant bilmærke med en power unit fremstillet i Tyskland er en stor ære for mig."

Udnævnelsen af Nico Hülkenberg følger den plan, der blev annonceret i marts om at overtage Sauber fuldstændigt, og udnævnelsen af Oliver Hoffmann som øverst ansvarlig for Audis direktion for Formel 1-engagementet. I denne rolle er Hoffmann også formand for bestyrelsen for alle Sauber-selskaber og aktionærkomitéen for Audi Formula Racing GmbH, som er ansvarlig for udviklingen af power unit’en på Audis lokation i Neuburg.

Yderligere information om kontraktindgåelsen med Nico Hülkenberg kan findes i Saubers pressemeddelelse.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk