Audi Amager

Verdenspremiere på Audi Q4 e-tron – 14. april kl. 19

Audi Q4 e-tron er en fuldt elektrisk og kompakt SUV fra mærket med de 4 ringe, og den kombinerer elegant og banebrydende design med avanceret display teknologi og storslået rummelighed. Q4 e-tron repræsenterer således næste skridt i Audis elektrificeringsstrategi. Verdenspremieren finder sted den 14. april 2021 kl. 19 som en del af et digitalt event.

Audi afholder en virtuel præsentation af den nye Audi Q4 e-tron som en del af mærkets Celebration of Progress. Markus Duesmann, administrerende direktør for AUDI AG, og Hildegard Wortmann, øverst ansvarlig for salg og marketing, præsenterer sammen med forskellige gæster den elektriske SUV. Audi-eksperter inklusive Marc Lichte, Head of Design, og Henrik Wenders, Senior Vice President Audi Brand, vil give en detaljeret indsigt i højdepunkterne i Audi Q4 e-tron og dens betydning for mærket. For Audi er denne model et yderligere vigtigt skridt i elektrificeringsoffensiven, og modellen lanceres i klassen for kompakte SUV’er, der er et særdeles attraktivt og hurtigt voksende markedssegment. Audi Q4 e-tron følger efter de fuldt elektriske SUV-modeller Audi e-tron og Audi e-tron Sportback samt den sportslige Audi e-tron GT.

Verdenspremieren på Audi Q4 e-tron vil blive streamet på Audi MediaTV. Efter verdenspremieren vil der ligge omfattende mediemateriale og yderligere TV footage på Audi MediaTV og på Audi Media Center.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk