Audi Amager

Audi driving experience – nu i stærkeste setup nogensinde

I 2019 stiller Audi Danmark med det vildeste setup af biler, idét deltagerne kører den hæsblæsende Audi R8 Coupé V10 med hele 570 hk og den potente Audi TT RS Coupé med 400 hk. Samtidig introduceres niveau III, hvor deltagerne får mulighed for at prøve kræfter med den brutale Audi RS 3 LMS racerbil. Audi udbyder dog alle niveauer, så der både er et niveau til racer-aspiranter men også et til dem, der blot gerne vil styrke deres evner bag rattet og lære de vigtige køretekniker, og der er stadig enkelte ledige pladser på alle niveauer.

En ultimativ oplevelse med adrenalin og læring
Audis professionelle køretekniske kurser byder på både spænding og læring på enten Sjællandsringen eller Jyllandsringen. Bag rattet i nogle af Audis topmodeller får du lov til at udfordre dig selv og bilen, for under kontrollerede forhold at lære, hvordan du bruger kraft og dynamiske køreegenskaber til at klare dig ud af farlige situationer i trafikken. Under trygge forhold bliver man guidet og undervist, så man lærer de vigtige køreteknikker.

At udfordre sine egne færdigheder bag et rat og samtidig lære af sine fejl og få instruktion af tidligere eller aktive racerkørere, er en effektiv måde at blive en bedre bilist på. I mere end 20 ar har Audi Danmark afviklet de populære kørekurser for hundredvis af kursister, der i løbet af en hel dag bliver ført gennem realistiske øvelser. Kørerudfordringer, der kræver fuld opmærksomhed, hurtige reaktioner og forståelse for, hvordan en bil reagerer på forskellige typer af underlag.

Niveau III
Som noget helt nyt introducerer vi i år et koncept til racer-aspiranterne – nemlig niveau III. Her får du mulighed for at prøve kræfter med Audi RS 3 LMS racerbilen. Bilen er den første og eneste i Danmark og har hele 360 hk. Niveau III vil være præget af masser af underholdning på banen, men der vil ligeledes være stor fokus på forbedring og optimering af dine køreegenskaber. Oplevelsen vil drage mange paralleller til livet som racerkører, og dagen vil derfor tage udgangspunkt i en Grand Prix weekend: træning, kvalifikation og race.

Ledige pladser
Audi udbyder kurser på niveau I, II og III, hvor der gælder, at man skal have gennemført de foregående niveauer for at melde sig til det næste. Samtidig udbydes også ”Kun for unge (18-22 år)”, der er et skræddersyet kursus til de nye bilister uden den store erfaring, så man får klædt de unge godt på fra starten. Kurserne afholdes alle i løbet af maj måned, og man kan finde de specifikke datoer på sites.audi.dk/audi-driving-experience

Der er stadig enkelte ledige pladser på alle niveauer, så det er muligt at køre sommeren i møde med både sikker og underholdende erfaring i bagagen. Læs mere om kurser og tilmelding på sites.audi.dk/audi-driving-experience

Links
Mere info og billeder af Audi R8 Coupé V10: www.audi-mediacenter.com/en/audi-r8-73
Mere info og billeder af Audi TT RS: www.audi-mediacenter.com/en/audi-tt-rs-coupe-11276
Video fra sidste års Audi Driving Experience, hvor deltagerne kørte i Audi S4 og RS 3 (video.audi.dk/audi-driving-experience-2018


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk